Havengaprys: Verskil tussen weergawes

in Wikipedia, die vrye ensiklopedie
Content deleted Content added
{{Anchor|JHvdMerwe2019}}
Oorgeskakel ne Afrikaanse bladsy vir Jan Boeyens
Lyn 51: Lyn 51:
*[[1984]] – Prof. L. van Biljon (Ingenieurswese); prof. W.J. van Biljon (Geologie); prof. J. Heyns (Landbouwetenskappe)
*[[1984]] – Prof. L. van Biljon (Ingenieurswese); prof. W.J. van Biljon (Geologie); prof. J. Heyns (Landbouwetenskappe)
*[[1985]] – Prof. R.H. Lemmer (Fisika); prof. D.J. de Waal (Wiskunde); prof. J.N. Coetzee (Geneeskunde){{Anchor|Boeyens2019}}
*[[1985]] – Prof. R.H. Lemmer (Fisika); prof. D.J. de Waal (Wiskunde); prof. J.N. Coetzee (Geneeskunde){{Anchor|Boeyens2019}}
*[[1986]] – [[:en:Jan C.A. Boeyens| Prof. J.C.A. Boeyens]] (Chemie); prof. D.G. Kröger (Ingenieurswese); prof. E.M. van Z. Bakker (Biologie)
*[[1986]] – [[Jan C. A. Boeyens|Prof. J.C.A. Boeyens]] (Chemie); prof. D.G. Kröger (Ingenieurswese); prof. E.M. van Z. Bakker (Biologie)
*[[1987]] – Dr. D.W. Verwoerd (Landbouwetenskappe); prof. W.J. Verwoerd (Geologie)
*[[1987]] – Dr. D.W. Verwoerd (Landbouwetenskappe); prof. W.J. Verwoerd (Geologie)
*[[1988]] – Prof. J.H. Venter (Wiskunde); prof. J.S. Vermaak (Fisika); prof. O.W. Prozesky (Geneeskunde)
*[[1988]] – Prof. J.H. Venter (Wiskunde); prof. J.S. Vermaak (Fisika); prof. O.W. Prozesky (Geneeskunde)

Wysiging soos op 18:09, 28 Maart 2019

Die Havengaprys is ’n prys wat sedert 1945 jaarliks toegeken word aan ’n kandidaat(e) vir oorspronklike navorsing op natuurwetenskaplike en/of tegniese gebied. Kandidate word op navorsingspublikasies en die bewys van die bevordering van Afrikaans beoordeel. Die Havengaprys kan net een maal aan ’n persoon toegeken word.

In 1943 is ’n poging aangewend om ’n gedeelte van die Hertzogprys as ’n teenhanger daarvoor vir die Fakulteit Natuurwetenskap en Tegniek toe te ken. Daar is egter besluit dat die fakulteit sy eie prys moet kry wat in 1944 ingestel is.

Die prys is vernoem na die oudminister Klasie Havenga wat hom in 1946 bereid verklaar het om £50 jaarliks aan die Akademie te skenk. Havenga het in sy boedel R4000 aan die Akademie bemaak en in 1969 ontvang die Akademie ’n verdere R14000 uit die boedel van sy vrou, Olive. Sedert 1979 word die prys in die vorm van ’n goue medalje toegeken.

Lys van wenners

Prof. C.G.W. Schumann het die Akademieprys van Natuurwetenskap en Tegniek in 1946 gewen, die tweede en laaste keer dat dit onder dié naam toegeken is.

Akademieprys vir Natuurwetenskap en Tegniek

  • 1945 – M.C. van Schoor (Ingenieurswese); dr. E. C. N. van Hoepen (Biologie)
  • 1946 – Prof. C.G.W. Schumann (Ekonomie)

Havengaprys

  • 1947 – Dr. T.E.W. Schumann (Wis- en Natuurkunde); drr. P.J. du Toit en H.O. Mönnig (Geneeskunde)
  • 1948 – Dr. A.I. Malan (Chemie); dr. R.J. Ortlepp en prof. C.G.S. de Villiers (Biologie)
  • 1949 – Prof. D.L. Scholtz (Geologie); dr. S.J. du Plessis (Landbouwetenskappe)
  • 1950 – Dr. M.H. de Kock (Ekonomie); dr. R. Campbell Begg (Geneeskunde)
  • 1951 – Prof. S. Meiring Naudé (Wis- en Natuurkunde), prof. H.L. de Waal (Chemie)
  • 1952 – Dr. A.J. Heese (Biologie); dr. M.M. Loubser (Ingenieurswese)
  • 1953 – Prof. E.H.D. Arndt (Ekonomie); prof. J.J. Theron (Landbouwetenskappe)
  • 1954 – Dr. D.G. Steyn (Geneeskunde); Prof. H.A.W. Verlegen (Wis- en Natuurkunde)
  • 1955 – Dr. L.T. Nel (Geologie); drr. F.J. de Villiers en T.J.W. Jorden (Chemie)
  • 1956 – Dr. C.S. Grobler (Biologie); dr. C.R. van der Merwe (Landbouwetenskappe)
  • 1957 – Prof. F.R. Tomlinson (Ekonomie); prof. W.O. Neitz (Geneeskunde)
  • 1958 – Dr. A.J. Petrick (Chemie); prof. D.J. Malan (Wis- en Natuurkunde)
  • 1959 – Dr. L.D. Boonstra (Biologie); dr. A.J.A. Roux (Ingenieurswese)
  • 1960 – Prof. D.G. Franzsen (Ekonomie); prof. I. de V. Malherbe (Landbouwetenskappe)
  • 1961 – Prof. M.W. Henning (Geneeskunde); dr. J.N. van Niekerk (Fisika); prof. H. Rund (Wiskunde)
  • 1962 – Prof. H.G.W.J. Schweickerdt (Biologie); prof. G.W. Perold (Chemie)
  • 1963 – Prof. T.W. Gevers (Geologie); prof. B.J. Dippenaar (Landbouwetenskappe)
  • 1964 – Prof. O.S. Heyns (Geneeskunde); dr. A. Strasheim (Wis- en Natuurkunde)
  • 1965 – Proff. G. Eloff en J.D.J. Hofmeyr (Biologie); dr. P.R. Enslin (Chemie)
  • 1966 – Dr. W.L. Grant (Ingenieurswese); prof. D.M. Joubert (Landbouwetenskappe)
  • 1967 – Prof. A.J. Brink (Geneeskunde); prof. Jan H. van der Merwe (Wis- en Natuurkunde)
  • 1968 – Prof. P.A.J. Ryke (Biologie); prof. D.G. Roux (Chemie)
  • 1969 – Prof. D.R. Osterhoff; Landbouwetenskappe); dr. W.P. de Kock (Geologie)
  • 1970 – Prof. W.E. Frahn (Fisika); prof. H.P. Wassermann (Geneeskunde); prof. H.S. Steyn (Wiskunde)
  • 1971 – Prof. J.A. van Eeden (Biologie); prof. V. Pretorius (Chemie); dr. N. Stutterheim (Ingenieurswese)
  • 1972 – Prof. John de Villiers (Geologie); prof. D.G. Haylett (Landbouwetenskappe)
  • 1973 – Prof. P.H. Stoker (Fisika); prof. J.H. Louw (Geneeskunde); dr. A.P. Burger (Wiskunde)
  • 1974 – Prof. Miriam P. de Vos (Biologie); prof. C.J.H. Schutte (Chemie)
  • 1975 – Proff. O.R. van Eeden en A.P.G. Söhnge (Geologie); prof. B.C. Jansen (Landbouwetenskappe)
  • 1976 – Prof. C.W.F.T. Pistorius (Fisika, postuum); prof. H.W. Snyman (Geneeskunde); prof. G.J. Hauptfleisch (Wiskunde)
  • 1977 – Prof. M.J. Toerien (Biologie); prof. C.F. Garbers (Chemie); dr. J.J. Wannenburg (Ingenieurswese)
  • 1978 – Dr. J.E. van der Plank (Landbousetenskappe); drr. J.W. von Backström en J.F. Enslin (Geologie)
  • 1979 – Prof. B.J. Meyer (Geneeskunde); prof. P.C. Haarhoff (Fisika); prof. H.J. Schutte (Wiskunde)
  • 1980 – Prof. H.P. van der Schijff (Biologie)
  • 1981 – Prof. F.J. Joubert (Chemie); dr. H.G. Denkhaus (Ingenieurswese); mnr. A.F. Lombaard (Geologie; dr. B.W. Strydom (Landbouwetenskappe)
  • 1982 – Prof. P.J. Pretorius (Geneeskunde); prof. C.A. Engelbrecht (Fisika); prof. H.S.P. Grässer (Wiskunde)
  • 1983 – Prof. C.W. Holzapfel (Chemie); prof. N. Grobbelaar (Biologie)
  • 1984 – Prof. L. van Biljon (Ingenieurswese); prof. W.J. van Biljon (Geologie); prof. J. Heyns (Landbouwetenskappe)
  • 1985 – Prof. R.H. Lemmer (Fisika); prof. D.J. de Waal (Wiskunde); prof. J.N. Coetzee (Geneeskunde)
  • 1986Prof. J.C.A. Boeyens (Chemie); prof. D.G. Kröger (Ingenieurswese); prof. E.M. van Z. Bakker (Biologie)
  • 1987 – Dr. D.W. Verwoerd (Landbouwetenskappe); prof. W.J. Verwoerd (Geologie)
  • 1988 – Prof. J.H. Venter (Wiskunde); prof. J.S. Vermaak (Fisika); prof. O.W. Prozesky (Geneeskunde)
  • 1989 – Prof. B.V. Burger (Chemie); prof. G.N. Louw (Biologie); prof. J.D. van Wyk (Ingenieurswese)
  • 1990 – Prof. J.N.J. Visser (Geologie); prof. J.C. Bonsma (Landbouwetenskappe)
  • 1991 – Prof. G.C.L. Brümmer (Wiskunde); prof. F.J.W. Hahne (Fisika); prof. A. du P. Heyns (Geneeskunde)
  • 1992 – Dr. P.S. Steyn (Chemie); prof. J. van Staden (Biologie); prof. G. van R. Marais (Ingenieurswese)
  • 1993 – Prof. D.J.L. Visser (Geologie); prof. I.S. Pretorius (Landbouwetenskappe)
  • 1994 – Dr. J.T. Fourie (Fisika); prof. Amanda Lochner (Geneeskunde); prof. J.J. Grobler (Wiskundige Wetenskappe)
  • 1995 – Prof. J.G.C. Small (Biologie); prof. A.M. Heyns (Chemiese Wetenskappe); prof. J.A.G. Malherbe (Ingenieurswese)
  • 1996 – Prof. I.C. Rust (Geologie); prof. Z.A. Pretorius (Landbouwetenskappe)
  • 1997 – Prof. F. Lombaard (Wiskundige Wetenskappe); prof. H. Fiedeldey (Fisika, postuum); prof. H.J. Odendaal (Geneeskunde)
  • 1998 – Prof. M.J. Wingfield (Biologie); prof. D. Ferreira (Chemiese Wetenskappe)
  • 1999 – Prof. A. Eicker (Landbouwetenskappe); prof. C.P. Snyman (Geologie)
  • 2000 – Prof. J.F. van Staden (Chemiese Wetenskappe); prof. J.J.A. van der Walt (Biologiese Wetenskappe)
  • 2001 – Prof. R.C. Franz (Geneeskunde); prof. P.W. Crous (Biologiese Wetenskappe)
  • 2002 – Prof. J.R.E. Lutjeharms (Fisiese Wetenskappe); prof. F.C. Botha (Biologiese Wetenskappe)
  • 2003 – Prof. J.N. Eloff (Biologiese Wetenskappe); prof. H. Moraal (Fisiese Wetenskappe)
  • 2004 – Prof. Henk Huismans (Biologiese Wetenskappe)
  • 2005 – Prof. T.E. Cloete (Biologiese Wetenskappe)
  • 2006 – Prof. D.P. Laurie (Wiskundige Wetenskappe); prof. Ben-Erik van Wyk (Biologiese Wetenskappe)
  • 2007 – Prof. H.H. Vorster (Geneeskunde); prof. A.J. Reinecke (Biologiese Wetenskappe)
  • 2008 – Prof. M.A. du Plessis (Biologiese Wetenskappe); prof. H.G. Raubenheimer (Chemiese Wetenskappe); prof. I.C. Dormehl (Fisiese Wetenskappe)
  • 2009 – Prof. J.W.H. Swanepoel (Wiskundige Wetenskappe); Prof. J-H. Hofmeyr (Biologiese Wetenskappe)
  • 2010 – Prof. A.E. van Wyk (Lewenswetenskappe)
  • 2011 – Prof. D.E. Rawlings (Lewenswetenskappe)
  • 2012 – Prof. M.S. Potgieter (Tegnologiese Wetenskappe); prof. N.C. Bennett (Lewenswetenskappe)
  • 2013 – Prof. Dave Richardson (Lewenswetenskappe); prof. T.F. Kruger (Gesondheidswetenskappe)
  • 2015 – Prof. L.M.T. Dicks (Lewenswetenskappe); prof. J.P. Petzer (Fisiese Wetenskappe)
  • 2016 – Prof. A.M. Viljoen (Lewenswetenskappe); Prof. R.C. Pattinson (Gesondheidswetenskappe)[1]
  • 2017 – Prof. Jolanda Roux (Lewenswetenskappe); Prof. H.B. Geyer (Fisiese Wetenskappe)[2]

Bron

Verwerk vanaf akademie.co.za.

Verwysings

  1. "Die Raad van die Suid-Afrikaanse Akademie vir Wetenskap en Kuns: Bekronings 2016" (html). Litnet. 31 Maart 2016. Besoek op 1 April 2016.
  2. "Suid-Afrikaanse Akademie vir Wetenskap en Kuns: Bekronings 2017" (html). Litnet. 30 Maart 2017. Besoek op 31 Maart 2017.