Daglig

in Wikipedia, die vrye ensiklopedie
Wêreldkaart wat die gebiede van die Aarde wys wat daglig rondom 13:00 UTC in April ontvang.

Daglig is die kombinasie van alle direkte en indirekte sonlig gedurende die dagtyd. Dit sluit direkte sonlig, verspreide lugbestraling, en (dikwels) beide van hierdie weerkaats deur Aarde en aardse voorwerpe in, soos landvorms en geboue. Sonlig verstrooi of weerkaats deur astronomiese voorwerpe word oor die algemeen nie as daglig beskou nie. Daarom sluit daglig maanlig uit, ten spyte daarvan dat dit indirekte sonlig wat weerkaats word, is.

Definisie[wysig | wysig bron]

Daglig is teenwoordig op 'n spesifieke plek, tot 'n mate, wanneer die Son bo die plaaslike horison is. Dit is waar vir effens meer as 50% van die Aarde op enige gegewe tydstip. Die buite verligtingssterkte kan egter wissel van 120000 lux vir direkte sonlig om middagtyd, wat oogpyn kan veroorsaak, tot minder as vyf lux vir dik stormwolke met die Son op die horison (selfs <1 lux vir die mees ekstreme geval) ,wat skaduwees van ver straatligte sigbaar kan maak. Dit kan donkerder wees onder ongewone omstandighede soos 'n sonsverduistering of baie hoë vlakke van atmosferiese fynstowwe, waaronder rook, stof,[1] en vulkaniese as ingesluit is.[2]

Intensiteit in verskillende toestande[wysig | wysig bron]

Verligtingssterkte Voorbeeld
120,000 lux Helderste sonlig
111,000 lux Helder sonlig
109,880 lux AM 1.5 globale sonspektrum sonlig (= 1,000.4 W/m2) [3]
20,000 lux skaduwee verlig deur hele helder blou lug, middag
1,000–2,000 lux Tipiese bewolkte dag, middag
400 lux Sonsopkoms of sonsondergang op 'n helder dag (omringende beligting)
<200 lux 'n Uiterste geval van dik stormwolke, middag
40 lux Heeltemal bewolk, sonsondergang/sonsopkoms
<1 lux 'n Uiterste geval van dik stormwolke, sonsondergang/sonsopkoms

Ter vergelyking is nagverligtingsvlakke:

Verligtingssterkte Voorbeeld
<1 lux Maanlig, helder naghemel.[4]
0.25 lux 'n Volmaan, helder naghemel.[5][6]
0.01 lux 'n Kwartmaan, helder naghemel
0.002 lux Sterlig, helder maanlose naghemel, insluitend luggloed[5]
0.0002 lux Sterlig, helder maanlose naghemel, uitsluitende luggloed[5]
0.00014 lux Venus op sy helderste,[5] helder naghemel
0.0001 lux Sterlig, bewolkte maanlose naghemel[5]


Verwysings[wysig | wysig bron]

  1. Cox, Clifford. "Dust Bowl". Perryton.com. Besoek op 1 Augustus 2017.
  2. "Volcanic Ash Impacts & Mitigation". USGS. Besoek op 1 Augustus 2017.
  3. "Air mass (solar energy)". Wikipedia. Besoek op 14 April 2020.
  4. Bunning, Erwin; Moser, Ilse (April 1969). "Interference of moonlight with the photoperiodic measurement of time by plants, and their adaptive reaction". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 62 (4): 1018–22. Bibcode:1969PNAS...62.1018B. doi:10.1073/pnas.62.4.1018. PMC 223607. PMID 16591742.
  5. 5,0 5,1 5,2 5,3 5,4 Schlyter, Paul (2006). "Radiometry and photometry in astronomy FAQ".
  6. "Petzl reference system for lighting performance". Geargiveer vanaf die oorspronklike op 20 Junie 2008. Besoek op 24 April 2007.