Kaliumdichromaat

in Wikipedia, die vrye ensiklopedie
Eienskappe

Algemeen

Naam Kaliumdichromaat
Struktuurformule van
Struktuurformule van
Chemiese formule K2Cr2O7
Molêre massa 294,18 g/mol [1]
CAS-nommer 7778-50-9[1]  
Voorkoms Oranje vastestof[1]  
Reuk geen
Fasegedrag  
Selkonstantes a=1336.7 pm; b=737,6pm; 744,5 pm; α=90,75°; β=96,21°; γ=97,96°[2]  
Ruimtegroep P1[2] 
Nommer 2
Smeltpunt 398 °C[1]
Kookpunt >500 °C (ontbind)[1]
Digtheid 2,680 [g/cm3] @20 °C[1]
Oplosbaarheid ong. 29,4 [g/L] @20 °C[1]

Suur-basis eienskappe

pKa

Veiligheid

Flitspunt onbrandbaar 
LD50 90,5 [mg/kg] (Rot; oraal)

Tensy anders vermeld is alle data vir standaardtemperatuur en -druk toestande.

 
Portaal Chemie

Kaliumchromaat is 'n sout van kalium en dichroomsuur met formule K2Cr2O7. Chroom is hier in sy hoogste oksidasietoestand Cr(VI). Die stof is 'n sterk oksideermiddel en dit is baie korrosief, toksies en kankerverwekkend.[3]

Kristalstruktuur[wysig | wysig bron]

Teen kamertemperatuur het die sout 'n trikliniese struktuur met kaliumione omring deur 8-9 suurstofatome wat behoort aan haltervormige dichromaatione Cr2O2−7 wat bestaan uit twee CrO4-tetraëders wat een suurstof atoom deel. Die twee tetraëders is amper in 'n eklipskonformasie. Haltervormige M2O7-eenhede is ook bekend van sorosilikate en pirofosfate soos β-Ca2P2O7 en Na4P2O7.10H2O.[2]

Chemiese eienskappe[wysig | wysig bron]

Kaliumdichromaat is 'n sterk oksiedasiemiddel. Met 'n reduktor soos swael gee dit chroom(III)oksied:[4]

Reduksie met SO2 van 'n oplossing van kaliumdichromaat en swawelsuur gee chroomaluin:

Kaliumdichromaat kan verkry word deur swawelsuur by 'n oplossing van kaliumchromaat te voeg:

Die reaksie kan opgekeer word deur loog by te voeg:

Aanwendings[wysig | wysig bron]

Kaliumdichromaat word saam met wolfram en yster in vuurwerk gebruik. Dit word as preserveermiddel vir hout aangewend en vir die sintese van kleurstowwe gebruik.[3]

Verwysings[wysig | wysig bron]

 

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 "SDS". Sigma Aldrich. Besoek op 10 Augustus 2023.
  2. 2,0 2,1 2,2 J. K. BRANDON' AND I. D. BROWN (1968). ""An accurate determination of the crystal structure of triclinic potassium dichromate, K, Cr, 0, "". Canadian Journal of Chemistry. 46 (6). doi:10.1139/v68-155.{{cite journal}}: AS1-onderhoud: gebruik authors-parameter (link)
  3. 3,0 3,1 "Potassium dichromate". PubChem.
  4. Roscoe; Van der Plaats (1903). Roscoe's beknopt leerboek der scheikunde. Van Broekhoven.{{cite book}}: AS1-onderhoud: gebruik authors-parameter (link)